Visualisering: fra udsigtsplateauet på toppen af den vestlige drumlin
Glaciallinien – En lysåben korridor langs fugleflugtslinien
Rødby / Femern bælt
År: 2024
Prækvalificeret Konkurrence
For Ny Carlberg fondet og Real Dania:
Infrastruktur X Rå natur, Rødby.
I samarbejde med kunstner Morten Stræde
På Lolland løber næsten usynlige linier fra øst til vest. Det er spor efter isen, der her
stod to kilometer tyk. Isen er borte, men sporene ligger der endnu. Isens linie skæres af
motorvejens nord-syd gående linie, med dens fortælling om det moderne, hvor hastighed og
friktionsløshed er kernebegreber. De to tider, bevidstheder og bevægelser fremkaldes af et
tredje, landskabskunstnerisk greb.
Langs motorvejen suges landskabet ind med 130 km/t. Her skal landskabskunstværket
opleves på et splitsekund – uden at distrahere den kørende. Derfor skal det have en skala,
der passer til den hurtige bevægelse. Det skal kunne opfattes på et øjeblik, når blik og
bevidsthed haster mod horisonten.
Øst-vest bevægelsen foregår til fods og er meget anderledes. Stedets karakter og rummets
afgrænsning opfordrer til langsomhed. Blikket retter sig mod det landskab, man bevæger sig
i med dets variationer af bevoksning, vandhuller, træer og terræn.
Langs isens spor ligger to store jordvolde, kaldet drumliner, med form som de spor isen
efterlod. En række høje, isblå master står på drumlinernes hovedakser. Masterne løftes af
jordvoldene, så de er fri af horisonten, når man krydser dem på motorvejen. Rækken af master
danner sammen med træernes grid de spor, man som gående kan følge gennem landskabet.
Drumliner og master udpeger den største og langsomste fortælling om landskabet, idet man
farer forbi på motorvejen og peger på nutiden og det kunstskabte, når man er til fods.
Kort over Fugleflugtslinien mellem Sverige, Danmark og Tyskland. Isens passage over Lolland under istiden efterlod glaciallinier i landskabet. Det geologiske fænomen kendetegner sammen med den åbne slette, det sydlige Lolland. Skala 1: 2.000.000
Morfologisk kort over det sydlige Lolland, hvor Glaciallinierne anes i skyggekortet i megaskala. Projektet foreslår en forstærket oplevelse af terrænets karakter og en lokal genopretning af hydrologien gennem en mosaik af søer, vandlommer og rå natur. Skala 1: 400.000
Situationsplan – 1:2000 ( nedskaleret )
Drumlinernes dannelse og geometri
Landskabssnit gennem nordvestlig drumlin, set fra nord mod syd
Landskabssnit, set mod nord
Glaciallinien og drumlinerne oplevet fra den nordlige motorvejsbro. Tilsammen markerer de den nye forbindelse til Femern og danner i fart en lysåben korridor mellem Danmark og Tyskland.
Projektets rumlige elementer og skalerbarhed
Glaciallinie af Isblå master
Drumliner
Lysåben beplantning
Vandhuller og lunker
Stenstrøning
Ankomst til den vestlige drumlin fra træbroen, en udlagt stenstrøning inviterer til ophold. Delvist med skårne sten i isens skureretning.
Naturbæltet set mod sydøst. Her ses udstrækningen og åbningen mod horisonten. Gennem jordbearbejning, stenstrøning og et lysåbent grid af beplantning skabes rammen for den rå natur og omdannelse af kulturlandskabet. Tilsammen danner den lysåbne faunapassage en oplevelsesmæssig sammenhæng. På tværs af motorvejen.
“Forslaget er resultatet af en kompetent analyse af stedet og kontrasterne og vidner om et velfungerende tværfagligt samspil i teamet. Hertil kommer en stærk faglig gennemslagskraft både billedkunstnerisk og landskabsarkitektonisk, som kommer til udtryk i både forslag og mundtlig præsentation.
Fortællingen om istidens langsomme, men kraftfulde bevægelse er smukt iscenesat som modsvar til nutidens hastighed, repræsenteret af vejnettet. På nært hold vil Glaciallinien give de besøgende en kropslig fornemmelse af at være små midt i det store og understøtte derved det svimlende tilbageblik. Drumliner og master står i flot kontrast til det omkringliggende slettelandskab. Grebet vil vække opsigt og tilføre området en særlig identitet. På afstand vil de lysende blå master på drumlinernes ryg fungere som et markant vartegn – en tydelig grænsedragning eller portal, der krydses på vejen til eller fra Tyskland.
Samtidig peger den kuraterede beplantning på det tilfældige overfor det styrede og vil på subtil vis formidle stedets fremtidige udvikling. Beplantningen er i det hele taget tilrettelagt ud fra gode æstetiske overvejelser og en sikker læsning af stedet. For eksempel ved Næsbækken, hvor markeringen med træer gør det muligt at aflæse den på afstand.”
Stedet Tæller – Bedømmelsesrapport for idékonkurrence Infrastruktur – Rå Natur
Udpluk fra bedømmelsesrapporten